Nu kan du købe et gavekort til Favrskov
Fra og med den 1. oktober vil Favrskov-gavekortet blive solgt af handelsstandsforeningerne i Hadsten, Hammel og Hinnerup.
Preben Christensen, som er næstformand i Hammel handel, håber, at den brede vifte af muligheder vil fastholde kunderne. Helle Jakobsen, som er chef for Plan, Byggeri og Brand i Favrskov Kommune fortæller, at hun håber, at gavekortet kan være med til at vende udviklingen for de små byer, hvor prognoserne forudser, at der i 2025 kun vil være dagligvarebutikker.